Han Duo sender live fra Sci-Fi-Con

Lørdag d. 25. april kl. 13.45-15.15 på Randers Bibliotek

Han Duo er en dansk podcast om film, spil og tv-serier med værterne Jacob Ege Hinchely og Elias Eliot. Han Duo har eksisteret siden 2014 og er i dag Danmarks største podcast inden for film, spil og serier.

Elias Eliot og Jacob Ege Hinchely kommer til Sci-Fi-Con og laver et liveshow med deres populære podcast Han Duo. Det bliver en liveindspilning af podcasten med aktuelle anmeldelser, top 3, m.m., der bliver offentliggjort, når vi nærmer os.

Han Duo skabte i starten af 2017 en dansk lydbåndsversion af filmen "Star Wars: The Force Awakens" (på dansk "Stjernekrigen: Kraften Vækkes"). Lydbåndet havde flere danske skuespillere og andre kendte på rollelisten, herunder bl.a. Jakob Stegelmann (fortæller), Pilou Asbæk, Bodil Jørgensen, Nicolas Bro og Ulf Pilgaard.

Han Duos liveshow på Sci-Fi-Con i Randers bliver både første besøg i byen og første gang, de afholder et liveshow på en messe, hvilket de glæder sig meget til.