Besøg Reys Værksted

Lørdag d. 25. april kl. 10.00-16.00 i Kulturhuset, Grågården på 1. sal

I Kulturhuset er der kreativ workshop, hvor du skal hjælpe Rey fra det kendte Star Wars-univers.

ReMida danner rammen for Reys kreative værksted, hvor du er eksperten og løser opgaver, som Tusindårsfalken får brug for.

Rey er en karakter i Star Wars. Første gang, vi møder Rey, er som hovedpersonen i "Star Wars: Episode VII - Force Awakens". Rey er en scavenger, der blev efterladt på Jakku, da hun var barn. Hun bliver senere involveret i modstandens konflikt med første orden, da hendes ensomme liv afbrydes af dronen BB-8 og en deserteret stormtrooper ved navn Finn.

Rey er en samler, der ved alt om materialer og deres værdi - og noget om fartøjer og maskiner.

Tusindårsfalken er et gammelt fartøj, som hurtigt kan mangle en dims eller tre. Men hvordan ser en reflektionskapacitator ud? Kan du udtænke den og lave en model? Det tror vi nok, du kan. I Reys værksted er du eksperten, der bestemmer, hvad og hvordan opgaven løses. Du får du brug for fantasi og fingersnilde.

ReMidas mange indsamlede genbrugsmaterialer danner rammen for et kreativt værksted, hvor du kan udfordres på at udvikle og skabe forskellige ting, som Rey og Finn vil få brug for på deres farlige eventyr i galaksen. Her går det kreative hånd i hånd med tankerne om bæredygtighed.