Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken - med en twist af Star Wars

Fredag d. 24. april kl. 11.30-12.15 og kl. 16.00-17.00 på Randers Bibliotek

Malene Sølvsten er en af Danmarks mest populære og velskrivende fantasyforfattere. I foredraget fortæller hun om, hvordan hun endte med at blive forfatter, og hvordan man researcher på emner som nordisk mytologi.

Malene drager også paralleller til det galaktiske univers – hun er nemlig stor fan af Star Wars.

Foredraget er for både børn, unge og voksne.

Malene Sølvsten debuterede i 2016 med første bind i den spændende fantasy-trilogi ”Ravnenes hvisken” og blev samme år nomineret til Læsernes Bogpris. Malene Sølvstens seneste udgivelse er ”Livets blod: en Ravnenes hvisken-fortælling” fra 2019.